Henrik Ibsens skrifter

Som svar på ​Deres meget ærede skrivelse af 10de dennes skal jeg tillade mig at bemærke følgende.

Hvad herr ​Grieg i sit brev af 8de April anfører, forholder sig for så vidt rigtigt, som jeg ​i sin tid foreslog ham efter en meget omfattende målestok at ​sætte «Peer Gynt» i musik mod et honorar af 200 spdlr. Det var da min agt at indlevere tekst og musik til theatret, at forlange for begge dele tilsammen 400 spdlr. og ​forøvrigt gøre fordring på visse procenter af forestillingerne indtil et passende forfatterhonorar var opnået.

På dette mit forslag gik herr Grieg med beredvillighed ind, men misligholdt den mellem os aftalte plan idet musiken ikke blev færdig til ​fastsat tid.

Jeg indleverede da teksten alene, som en sag for sig, og fik stykket antaget. Efterat herr Grieg, fra hvem jeg i mellemtiden intet havde hørt, i slutningen af forrige sommer havde meddelt mig at nu var musiken færdig, underrettede jeg ham om hvorledes sagerne imidlertid havde stillet sig og lod ham vide at han nu måtte indlevere musiken for egen regning.

Dette er alt hvad jeg ved at oplyse. ​Formentlig har herr Grieg både indleveret sin musik og fåt den antagen. ​Hvorvidt denne musik imidlertid er komponeret og benyttet i så stort omfang, som af mig oprindelig foreslået, er mig ubekendt. Herr intendant Josephson, der i sin tid gennem herr Grieg blev gjort bekendt med min omtrentlige plan, vil måske herom kunne meddele oplysninger.

Forresten må jeg sige at jeg ikke fatter, hvortil disse oplysninger skal tjene. Direktionen må jo dog selv bedst vide at værdsætte den musik, den har antaget og benyttet.

Men særdeles ubehageligt er det mig at erfare at denne sag endnu ikke er ordnet. Jeg trode at dette var sket for længesiden. Thi i den ​brevveksling, som herr Hartvig Lassen på bestyrelsens vegne førte med mig angående forfatterhonoraret for «Peer Gynt», anfører han som grund til at jeg for min part kun kunde erholde bruttoindtægten af 3die og 30te forestilling, at «det jo må erindres at theatret også må betale komponisten for musiken». Heraf anså jeg mig berettiget til at uddrage den slutning at man allerede da havde truffet bestemmelse også angående musikhonoraret, og det har derfor, som sagt, overrasket mig at erfare at herr Grieg endnu, skønt stykket ​måske allerede har været opført 25 gange, fremdeles venter på sin betaling.

Skulde direktionen, af mig ubekendte grunde, ønske at udbetalingen går gennem mine hænder, er naturligvis derfor intet til hinder, men dette forekommer mig dog at ville være en både besværlig og unødig omvej.

Uagtet det er mig uklart hvorover og i hvad øjemed man har ønsket at indhente min betænkning, har jeg dog ikke villet tilbageholde foranstående bemærkninger.